Mændene rykker op: Klub trækker kvindeholdet

Ringkøbing Håndbold havde besøg af Skive FH og tabte med 24-25
Læs mere
Fold sammen

Håndboldklubben Skive FH har onsdag trukket sit hold fra kvindernes håndboldliga.

Det bekræfter den jyske klub over for BT.

Skive har valgt at trække kvindeholdet, fordi klubbens mandlige 1. divisionshold netop har sikret sig oprykning til ligaen. Og der er ikke råd til to ligahold i klubben.

Skive har torsdag meddelt beslutningen til Dansk Håndbold Forbund, der på sin hjemmeside meddeler, at den ledige plads i ligaen nu vil gå til et af de hold, der optræder på Dansk Håndbold Forbunds såkaldte reserveliste.

»Her står Nykøbing Falster Håndboldklub øverst på listen og falstringerne, der netop er rykket ud af ligaen, skal før førstkommende fredag klokken 9.00 tage stilling til, hvorvidt de ønsker at genindtræde i den bedste række eller ej,« skriver DHF.

Dermed tyder alt på, at Nykøbing Falster Håndboldklub, der har satset stort ved at hente landsholdsspillerne Kristina Kristiansen og Mette Gravholt, får lov at spille i ligaen i den kommende sæson.