Der er ingen over, og der er ingen ved siden af.

Cykelrytteren Mads Würtz Schmidt har i sin anden sæson som fuldblods grusekvilibrist været ustoppelig i gravelsportens verdenselite.

Den tidligere World Tour-rytter har med få undtagelser i begyndelsen af året vundet rub og stub, og særligt i de to helt store løb, Traka på 325 kilometer og Unbound på 333 kilometer, har han nærmest ydmyget modstanderne.

- Det har føltes lidt uvirkeligt, at det bare har kunnet blive ved. Jeg har haft en underlig fornemmelse, som er svær at sætte ord på. Det har næsten været for godt til at være sandt, at jeg bare har kunnet blive ved med at vinde.

- Det er selvfølgelig megafedt at være i den position, at jeg bare kan køre væk og holde hjem. Det er på en eller anden måde overvældende at køre, som jeg gør. Det er sgu svært at forklare, siger Mads Würtz Schmidt.

Den 32-årige randrusianer begyndte sit graveleventyr sidste år, da han ikke kunne støve en professionel landevejskontrakt op. Og selv om den første sæson var succesfuld, kan den ikke måle sig med det, han har leveret i år.

- Det, der har gjort forskellen, er, at jeg er blevet en meget bedre cykelrytter. Alt er lykkedes i forhold til træning og livsstil. Alt er faldet i hak. Jeg har ikke været syg på noget tidspunkt siden januar. Jeg har ikke haft nogen benspænd, og jeg har ikke misset en eneste træning.

- Jeg har haft en kontinuitet og stabilitet i træningen, og det har betydet, at jeg har udviklet mig helt vildt. Jeg kører bedre, end jeg nogensinde har gjort, siger Mads Würtz Schmidt, der har vundet på seks ud af otte løbsdage i år.

På grund af sin suverænitet har han af kolleger i miljøet fået prædikat som gravelsportens Tadej Pogacar. Den sammenligning vil han af respekt for det slovenske fænomen ikke engang forsøge at retfærdiggøre.

Han vil dog gerne tage på sig, at han forsøger at flytte grænserne i cykelsportsdisciplinen, som i disse år udvikler sig væk fra amatørtilstande og over mod topprofessionelle elitetilstande.

- Jeg håber, at når jeg er færdig med at køre gravel, vil jeg være benchmark-rytteren, som folk kan se på og sige: ”Det der er det største, man kan opnå i gravel”, siger Mads Würtz Schmidt.

Kritikere vil sige, at Mads Würtz Schmidts dominans skyldes lavt niveau hos konkurrenterne, men den køber den tidligere World Tour-rytter ikke.

- Bredden i gravel er ikke som bredden på landevejen. Sådan er det jo bare. Men toppen er rigtig stærk, og der er flere eksempler på landevejsryttere, der har fået sig en overraskelse, efter at de er gået over til gravel, siger han.

- Det er ved at udvikle sig til en rigtig, professionel sport, som kræver rigtig meget fysisk. Hvis man vil køre med på øverste niveau, skal man lægge rigtig meget tid og fokus i det, for folk er dygtige, og alle os i toppen lever af det.

I disse dage er han igen ved at skrue op for træningsniveauet efter at have holdt pause på bagkant af det hårde program i første halvdel af 2026.

Særligt de to lange løb, Traka og Unbound, som var på over 300 kilometer og varede næsten ti timer, trak tænder ud.

- Den træthed, der rammer med halvanden time til mål, er simpelthen så vanvittig. Jeg har aldrig været så træt, som jeg var i slutningen af de løb.

- Det var sgu lidt ekstremt. Da jeg var færdig med Unbound, tænkte jeg: ”Hold kæft, jeg er glad for, at jeg ikke skal køre flere lange løb i år”. Det tærer på kroppen og det mentale. Det er virkelig hårdt, siger Würtz Schmidt.

Nu er han ovenpå igen, og de næste store mål er at forsvare EM-triumfen fra sidste år og derefter vinde VM.

/ritzau/