Lynhattrick af Mario Gomez gav point i vildt comeback

Wolfsburg var nede 0-2, men et hattrick af Mario Gomez på syv minutter skabte drama i 3-3-opgøret.

Mario Gomez scorede et hattrick på syv minutter, da Wolfsburg fik 3-3 ude mod Bayer Leverkusen. (Arkivfoto) Scanpix/Kirill Kudryavtsev
Læs mere
Fold sammen

Bayer Leverkusen tog søndag imod Wolfsburg i Bundesligaen, og 3-3-opgøret fik i den grad ben at gå på efter pausen.

Her tordnede Wolfsburg-angriberen Mario Gomez bolden i mål tre gange inden for syv minutter, og ændrede derfor 0-2 til en 3-2-føring, inden Bayer Leverkusen fik udlignet i kampens sidste minut.

Kevin Volland hjemmeholdet foran 2-0 efter 65 minutter, efter at Karim Bellarabi havde scoret til 1-0 for Leverkusen fem minutter før pausen.

Herefter blev der ikke scoret mere, før kampen gik helt amok i de sidste ti minutter.

Mario Gomez indledte sit lyn-hattrick i netop det 80. minut, da han headede gæsterne på 1-2, og tre minutter senere udlignede den 31-årige angriber, da han igen scorede på et hovedstød.

I opgørets 87. minut bragte var Gomez på pletten igen, da han på et straffespark bragte Wolfsburg foran 3-2.

Dermed skulle gæsterne blot holde føringen for at have vendt 0-2 til en 3-2-sejr, men hjemmeholdet ville også lege med igen, og Kai Havertz fik udlignet til slutresultatet i det 89. minut.

Begge mandskaber ligger placeret under midten i ligaen, og det samme gælder for både Ingolstadt og Mainz.

De to klubber mødtes tidligere søndag, og her var der danske målmænd i begge ender.

Martin Hansen stod i målet hos Ingolstadt, der endte med at vinde opgøret 2-1.

Hos Mainz var Jonas Lössl keeper, og begge danske målmænd var chanceløse ved scoringerne.

Mainz ligger lige over nedrykningsstregen, mens Ingolstadt ligger næstsidst med 22 point.

/ritzau/