Lykke Friis: Aserbajdsjan har ikke kun købt sig ind i danskernes EM-fest. Oliediktaturet har også været på storindkøb hos europæiske politikere

Når Danmark lørdag spiller EM-kvartfinale mod Tjekkiet, sker det i Aserbajdsjans hovedstad, Baku. Landets nye fremtrædende plads i europæisk fodbold flugter meget godt med de seneste års afsløring af landets forsøg på at indynde sig i europæisk politik. Begge dele ser ud til at være sket med ét middel: penge.

Det har udløst mange løftede øjenbryn, at lørdagens EM-kvartfinale mellem Danmark og Tjekkiet skal spilles i Aserbajdsjans hovedstad, Baku.

Flere hæfter sig ved et stort aserbajdsjansk sponsorat til det europæiske fodboldforbund, UEFA. Afsløring efter afsløring viser, at det langtfra kun er UEFA, der har taget imod penge.