Lucas Bjerregaard blander sig i toppen i Tyskland

Golfspilleren Lucas Bjerregaard ligger lørdag eftermiddag på en delt andenplads i Tyskland.

Lucas Bjerregaard gik lørdagens runde i fem slag under par. Peter Cziborra/arkiv/Reuters Fold sammen
Læs mere

Den danske golfspiller Lucas Bjerregaard leverede en flot præstation i lørdagens runde af European Tour-turneringen BMW International Open i Tyskland.

Bjerregaard gik tredje runde i 67 slag, hvilket svarer til fem slag under banens par. Samlet er han også fem slag under par, og det rækker lørdag eftermiddag til en delt andenplads.

Forrest ligger australske Scott Hend, som samlet er seks slag under par.

Søren Kjeldsen, Thorbjørn Olesen og Lasse Jensen har også klaret cuttet til weekendens runder, men de var endnu ikke nået rundt på alle 18 huller lørdag eftermiddag.

Anders Hansen og Jeff Winther var tidligere med i turneringen, men de klarede ikke cuttet til de afgørende runder.

BMW International Open blev vundet af danske Thomas Bjørn i 2000 og 2002.

/ritzau/