Liverpool-målmands far drukner under svømmetur

Alisson Becker har mistet sin far, som onsdag døde under en svømmetur ifølge lokalt politi i Brasilien.

Liverpool-målmanden Alisson Becker (på billedet) har mistet sin far, som blev 57 år. (Arkivfoto) Jon Super/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

José Agostinho Becker, far til Liverpool-målmand Alisson Becker, druknede onsdag nær sit sommerhus i det sydlige Brasilien.

Det oplyser lokalt politi ifølge Reuters.

Den 57-årige mand døde ifølge Doroteo Machado Filho, politiassistent i byen Lavras do Sul, i forbindelse med en svømmetur i en sø.

Politiet mener ikke, at en forbrydelse har fundet sted.

28-årige Alisson spillede i Brasilien, indtil han i sommeren 2016 tog til italienske AS Roma. To år senere drog brasilianeren videre til Liverpool, hvor han blandt andet har vundet Champions League og Premier League.

I hjemlandet spillede han for klubben Internacional, hvor broren Muriel Becker, der også er målmand, ligeledes har spillet.

Internacional begræder tabet af Jose Agostinho Becker i et opslag på Twitter.

»Det er med stor sorg, at vi har modtaget nyheden om José Agostinho Beckers død, faren til vores tidligere målmænd Alisson og Muriel,« skriver klubben.

/ritzau/