Liverpool jagter Benfica-angriber

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Liverpool har haft en forrygende sæson i Premier League, hvor man på nuværende tidspunkt indtager en andenplads, fire point efter førerholdet Chelsea. Nu forlyder det, at Merseyside-klubben er ude efter Benfica-angriberen Rodrigo Machado, som supplement til holdets i forvejen imponerende angreb.

Rygterne om Liverpools interesse i den brasiliansk-fødte spanier, Rodrigo Machado, svirrer i de engelske medier. Her bringer The Mirror blandt andre historien om en mulig sommer-transfer. Ifølge avisen skal Liverpool lægge i omegnen af 223 millioner kroner for angriberen, der har nettet ti gange for Benfica i indeværende sæson.

Liverpools to frontangribere Luis Suarez og Daniel Sturridge er ellers brandvarme i denne sæson, og indtager henholdsvis første- og andenpladsen på topscorerlisten i Premier League.

Alligevel følger manager Brendan Rodgers spanieren tæt. Rodrigo skiftede til Celta de Vigo og spansk fodbold fra Brasilien som ung og har siden optrådt for det spanske U21- og U23-landshold.