Opdateret

Live: Følg 8. etape i Tour de France

Lotto Soudal-rytteren Thomas De Gendt var første mand over alle lørdagens syv stigninger i Tour de France. Gonzalo Fuentes/Reuters

Belgiske Thomas De Gendt (Lotto Soudal) leverede lørdag noget langt ud over det sædvanlige i Tour de France.

Ikke alene vandt han 8. etape, han gjorde det efter en hel dag i udbrud, hvor han også var første mand over samtlige af dagens syv kategoriserede stigninger.

I favoritgruppen viste danske Jakob Fuglsang tænder. Hans Astana-mandskab satte et voldsomt tempo i feltet på de sidste godt 60 kilometer. Det førte ikke til det helt store, men konkurrenterne blev testet, og Vincenzo Nibali tabte tid.

Julian Alaphilippe (Quick-Step) tilbageerobrede den gule førertrøje. Franskmanden udnyttede det opskruede Astana-tempo på dagens sidste stigning og stak af fra de øvrige favoritter.

Alaphilippe nåede ikke De Gendt inden målstregen, men han fik tid nok til at kravle tilbage på førstepladsen i klassementet.

/ritzau/

Læs livebloggen fra dagens etape her: