Ligalandsholdet tabte til USA

Ligalandsholdet spillede en godkendt kamp mod USA, men tabte alligevel 1-3 til amerikanerne i en træningskamp.

Landstræner Morten Olsen kunne egentlig være ganske godt tilfreds med forløbet af kampen mod USA natten til søndag dansk tid på ligalandsholdets træningslejr i Nord- og Mellemamerika, også selv om Danmark tabte 1-3.

Specielt i de første halvleg var det danske hold klart spilbestemmende, og FC Midtjylland-spilleren Dennis Sørensen kunne da også bringe Danmark fortjent foran med 1-0 efter 36 minutters spil. Føringen holdt dog kun i syv minutter, før den amerikanske veteran Landon Donovan havde udlignet.

I anden halvleg var amerikanerne var skarpest og gjorde det til 2-1 ved Jonathan Bornstein efter en times spil. Kenny Cooper afgjorde kampen med 10 minutter tilbage.

Holdet flyver nu videre fra Californien til San Salvador, hvor holdet møder El Salvador natten til torsdag dansk tid./ritzau/