Liegé vil kapre dansker for næsen af Anderlecht

Alexander Scholz (tv.) er en eftertragtet spiller i den belgiske liga. Nu kæmper topklubberne Standard Liege og Anderlecht om hans underskrift. Fold sammen
Læs mere

Der udspiller sig et sandt transferdrama i belgisk fodbold i disse dage og timer. Et drama med dansk hovedperson.

Alexander Scholz er de seneste dage skrevet til Anderlecht i noget, der lignede en done deal, men det er ikke tilfældet, erfarer bt.dk.

For ifølge bt.dks informationer blander rivalerne Standard Liegé sig nu i en heftig transfer-strid, der ser de to traditionsklubber kæmpe om U21-landsholdsspillerens signatur samtidigt med, at hans nuværende arbejdsgiver Lokeren står stejlt på et tungt priskrav på tre millioner euro - cirka 22 millioner kroner.

Noget af en udvikling for den unge forsvarsspiller, der kom til belgisk fodbold fra den islandske liga som lidt af en lottokupon, men en kupon, som har vist sig at rumme den store gevinst.

SE OGSÅ:

Anderlecht har i de seneste dage forsøgt at handle Lokeren tættere på en pris i omegnen af to millioner euro plus bonusser, men Standard Liegés pludselige og hidsige forsøg på at kapre danskeren sender igen prisen op, og den ventes at lande tæt ved de 20 millioner kroner.

Endnu er intet afgjort - transfer-dramaet om Alexander Scholz fortsætter.