Laudrup risikerer straf for dommerkritik

Laudrup sendte hårde ord i dommerens retning efter en dramatisk 3-3 kamp mod Stoke med straffespark i overtiden.

Michael Laudrup var træt af dommeren, efter han dømte et straffespark til Stoke i overtiden, så Swansea kun fik 3-3 i hjemmekampen. Fold sammen
Læs mere
Foto: GEOFF CADDICK
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er sjældent, at Michael Laudrup kommer helt op i det røde felt, men søndag aften var han ved at miste det diplomatiske snit.

Efter en højdramatisk kamp hvor Swansea leverede et fantastisk comeback for til sidst at smide føringen.

Først var Swansea bagud 0-2 til Stoke på hjemmebane, og så kom Laudrups mandskab på 3-2 for til sidst at få et straffespark imod sig i overtiden med efterfølgende udligning til resultatet 3-3.

Stoke udlignede til 3-3, efter dommeren dømte straffespark for hånd på bolden af en Swansea-spiller i feltet i de døende sekunder af kampen, og Laudrup var chokeret over kendelsen.

- Jeg forsvarer altid dommere og linjedommere, fordi de også er mennesker. Men nu har jeg set det igen, og der står syv Stoke-spillere i vores felt, og ingen af dem appellerer for hånd på bolden. Der var kun én på stadion, der så det, og det var dommeren, sagde Michael Laudrup.

Det engelske fodboldforbund FA slår normalt hårdt ned på spillere og trænere, der kritiserer Premier League-dommerne, og Laudrup risikerer nu også en straf for sin kritik. Han kender selv faren.

- Jeg er nødt til at være forsigtig, for vi må ikke snakke om dem. Vi laver alle fejl, men jeg kan indrømme en fejl, men det må dommeren ikke. Det er som om, at de ikke eksisterer, de må ikke tale. Jeg er nødt til at passe på, hvad jeg siger, for jeg kan få en bøde på 1.000 pund.

- Dommere kan tage fejl, men så må de indrømme det. Jeg er så frustreret på mine spilleres vegne, sagde Laudrup.

Med den uafgjorte kamp er Swansea blot to point over nedrykningsstregen, men Premier League er som Superligaen utrolig tæt i denne sæson. Så der er rigtig mange hold, der ligger i det midterfelt lige over bunden.