Laudrup og de dyre drenge

Når Michael Laudrup i aften debuterer som træner i den spanske førstedivision, sker det i historiens dyreste liga. Laudrup tror på en placering i udkanten af top-7.

BARCELONA: Nogle gange kan man få den mistanke, at det nok bare er udtryk for provinsionalisme: At det blot er hjemme i andegården, vi betragter Michael Laudrup som en af verdens største fodboldprofiler gennem tiderne.

Men nej, på ingen måde. I hvert tilfælde ikke hvis pågældende udland er Spanien, hvor Laudrup i aften får sin ligadebut i spidsen for Getafe i den vanskelige udekamp mod Sevilla. Lige siden ansættelsen i begyndelsen af juli blev en realitet, har han været genstand for en opmærksomhed, der er uhørt stor for en relativ uprøvet træner i en lille klub med blot 12.500 medlemmer - til sammenligning har FC Barcelona over 140.000.

Eksempelvis åbnede Spaniens i særklasse største og mest indflydelsesrige avis El País torsdag sit årlige ligatillæg med et stort Michael Laudrup-interview. Ikke for at han skulle fortælle om sit arbejde i Getafe, men for at høre hans bedømmelse af spanske liga.

Laudrup mener ikke overraskende, at verdens bedste og mest seværdige klubfodbold bliver spillet i Spanien, og ikke kun af stormagterne Real Madrid, FC Barcelona og Valencia. Også ligaens middelklasse, hvor hans eget hold de seneste sæsoner har bidt sig fast, leverer bedre og mere underholdende spil end i de andre store europæiske turneringer, lyder vurderingen.

Spaniens bedste hold
Når det gælder Getafes muligheder, gætter Laudrup - trods en imponerende forsæson - med forsigtig realisme på en placering i udkanten af top-7. Og danskeren skal nok heller ikke regne alt for meget med en debutsejr i aftenens ilddåb på Sánchez Pizjuan.

Sevilla CF har trods tredjepladsen i sidste sæson været Spaniens i særklasse bedste fodboldhold med streg under hold gennem det seneste års tid. Andalusierne har da også med to UEFA Cup-triumfer, en pokalsejr samt en europæisk og en spansk super cup vundet flere titler i løbet af de seneste 15 måneder end i samtlige de foregående 100 år af klubbens historie. Sejre, som Christian Poulsen i et andet af El País-tillæggets interviews i øvrigt får en stor del af æren for.

Senest er det gået ud over Real Madrid, der søndag blev spillet baglæns ud af Santiago Bernabéu i den spanske super cups returkamp. Og det var efter mestrenes ydmygende 3-5 nederlag, at en af de store sportsaviser fandt på at udføre det onde regnestykke:

De 11 mand i andalusiernes startopstilling klassespillere som Kanouté, Renato, Navas, Alves og Poulsen m.fl. har tilsammen kostet Sevilla mindre, end Real Madrid betalte for Pepe.

Navnløse stjerner
Pepe who? Ja, det spurte man også sig selv om i den spanske hovedstad, da præsident Ramón Calderón knaldede 30 millioner euro i bordet for F.C. Portos centerforsvarer. Den 24-årige brasilianer har ganske vist i forsæsonen vist gode takter og kan med tiden udvikle sig til den forsvarsgeneral, Real Madrid har savnet siden Fernando Hierro. Men 30 millioner!

F.C. Barcelonas præsident Joan Laporta, der selv nøjedes med at betale 24 millioner euro for Thierry Henry, beskyldte efterfølgende Real Madrid for at ødelægge spillermarkedet. Men det stoppede ikke Calderóns indkøbsraid. Tværtimod har han med foreløbig 118 millioner transfervinduet er endnu åbent slået klubrekorden fra 2000, hvor Florentino Pérez købte Luis Figo fri af F.C. Barcelona for et eksorbitant beløb.

Nu har godt købmandskab aldrig været en udpræget dyd i »Det Hvide Hus«. Når Calderón allerede inden sæsonstart har måttet tåle de første piftekoncerter, skyldes det, at det eneste navn, der klinger blandt de mange nyindkøb, er hollandske Arjen Robben. Resten Drenthe, Sneijder, Heinze, Saviola og Metzelder m.fl. er enten talenter, der endnu mangler at springe ud i fuldt flor, eller deciderede arbejdsmænd.

Samtidig har »rigtige« stjerner som Kaka, Ballack og Cristiano Ronaldo åbenlyst valgt Real Madrid fra. Og mens træner Bernd Schuster offentligt brokker sig over manglende talent og erfaring, begynder adskillige af klubbens tilhængere at undre sig over afskeden med Fabio Capello. For nok stod italieneren for uskøn fodbold, men han formåede trods alt at motivere sidste sæsons modløse trup til mod alle odds at vinde mesterskabet efter fire års titeltørke.

Los fantásticos
I F.C. Barcelona er det ikke præcis navne, man mangler. Ja, faktisk ville de blå og granatrøde hellere end gerne slippe for betegnelsen »los cuatro fantásticos«, som sportspressen stædigt hæfter på Ronaldinho, Etoo, Messi og Henry. Det rimer lige lovlig meget på»galácticos« og lugter langt væk af hybris.

Denne sæsons Barça synes dog noget mere konsistent end det selvfede Real Madrid-hold, der for et par år siden endte med at klaske sammen som en mislykket blomkålssoufflé. Den bageste midtbane er blevet stivet af med bomstærke Toure Yaya, og i midterforsvaret har Puyol i Gabi Milito fået en makker i verdensklasse.

Frank Rijkaards problem bliver at administrere den enorme talentmasse og ophobning af ego i offensiven. Den catalanske sportspresse har allerede i ugevis ladet læserne stemme om hvem af »de fantastiske fire«, der skal starte på bænken, eller om der er plads til dem alle i startopstillingen. Og det skal blive interessant at se, hvordan eksempelvis Etoo i givet fald vil finde sig til rette i rollen som reserve.

Rijkaard har imidlertid et es i baghånden. Bliver der for meget bøvl, kan han vælge give chancen til de to seneste produkter af klubbens i disse år ekstremt frugtbare ungdomsafdeling. Læg godt mærke til navnene Giovanni Dos Santos, 18-årig mexicaner, og blot 17-årige spansk-serbiske Bojan Krkic, der begge har imponeret stort.

Outsiderne
Mens F.C. Barcelona altså må påtage sig favoritværdigheden, og man med sidste sæson in mente aldrig bør afskrive Real Madrid, ligger en serie klubber klar til at udnytte eventuelle svagheder hos de to store.

Sevilla, der i år for første gang skal spille Champions League, ligner den farligste outsider. Ikke mindst hvis det lykkes at gøre verdens bedste højre back, Daniel Alves, god igen, efter at klubben nægtede at lade ham gå til Chelsea.

Også Atlético Madrid ser spændende ud. De mange millioner, klubben har indkasseret på salget af Fernando Torres til Liverpool, er blevet brugt og lidt til på spillere som Forlán, Luis García, Reyes og Simão. Men som altid, når det gælder den evige taber blandt Spaniens store klubber, vil man se det, før man tror det.

Valencia, der har købt diskret ind og skilt sig af med forsvarsdirigenten Ayala, virker ikke skræmmende. Men måske Quique Sánchez Flores efter fyringen af den intrigante sportsdirektør Carboni kan få mere ud af sin trup.

Også Zaragoza bør kunne blande sig i toppen sammen med Villarreal, hvor Jon Dahl Tomasson i denne sæson står til mere spilletid efter afskeden med Forlán. Og hvorfor ikke, når vi nu er i gang, skubbe Michael Laudrups forsigtighed til side og tro på noget stort i Getafe?

I første omgang gælder det Sevilla i en spillerunde, hvor Real Madrid får besøg af Atlético. Skulle de hvide gå hen og tabe til rivalerne, vil trænersædet begynde at brænde under Bernd Schusters bagdel allerede på mandag.