Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Michael Laudrup er fri på markedet efter, at han besluttede at forlade Lekhwiya i Qatar. Leicester mangler en manager, efter man tirsdag aften besluttede at fyre Nigel Pearson. Og da Laudrup har en fortid som Premier League-manager i Swansea, dukker hans navn naturligt op i den ligning.
Således er danskeren et af de navne, som de britiske bookmakere sætter i spil til det ledige job.
Der er dog tre favoritter, som skiller sig markant ud. Sam Allardyce og Neil Lennon er ifølge bookmakerne de to mest oplagte trænernavne til at overtage det ledige job. Laudrup er nummer syv-otte på listen, alt afhængig af hvilken bookmaker man spørger.
Hvis man tror på danskeren som ny Leicester-manager, kan man derfor få mellem 1200 og 2000 kroner for en hundredekroneseddel.
Fyringen af Nigel Pearson blev meldt ud tirsdag aften. Selvom det ikke siges direkte, er der ifølge BBC en direkte forbindelse mellem de afslørende optagelser af tre Leicester-spillere, heriblandt managerens søn og deres deltagelse i et sexorgie med en gruppe thailandske kvinder under en promotion-tur til Thailand efter sæsonen og fyringen.
Den tidligere engelske landsholdsspiller og Leicester-angriber Gary Lineker er rystet over fyringen.
»Efter både at have sørget for en oprykning til Leicester og den mest mirakuløse redning fra nedrykning i Pemier Leagues historie bliver Nigel Pearson fyret. Jeg holder aldrig op med at undre mig over dumheden blandt fodboldens ledere,« skriver Lineker på sin blog breathesport.com.