Laudrup åbner mod Christian Poulsen

Michael Laudrups første optræden som cheftræner i Getafe i Primera Division bliver danskermødet med Christian Poulsens Sevilla

Michael Laudrup og John 'Faxe' Jensen får rigeligt at se til, når de får debut som træner og assistent i den spanske klub Getafe.

Den første runde i den spanske Primera Division den 25. og 26. august bød nemlig på et danskermøde, da Sevilla med Christian Poulsen tager imod Getafe. Dermed er der mulighed for revanche for Getafes nederlag i den spanske pokalfinale i denne sæson til netop Sevilla.

Runden byder derudover på lokalderby i Madrid, hvor Real hjemme tager imod Atletico. Jon Dahl Tomasson og Villarreal kommer på en hård opgave ude mod Valencia, mens Barcelona gæster Racing Santander.

/ritzau/