Lasse Schöne: Landsholdet er en lukket bog

Lasse Schöne havde håbet at få EM i Danmark med, inden landsholdskarrieren var forbi.

Det er slut med landsholdsfodbold for Lasse Schöne, der i stedet vil bruge landsholdspauserne på mere tid med familien. (Arkivfoto) Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lasse Schöne ser det danske fodboldlandshold som "en lukket bog".

Det siger midtbanespilleren i et interview med det hollandske medie De Gelderlander.

»Jeg har været med i over ti år. Det tog meget tid, og jeg var altid væk fra familien. Nu kan jeg bruge landsholdspauserne på dem,« siger Lasse Schöne til mediet.

35-årige Schöne nåede 51 landskampe siden sin debut mod Chile i 2009 på Brøndby Stadion.

Han var med ved EM i 2012 og VM i 2018, og han havde håbet at få EM i Danmark med.

»Jeg ville gerne have oplevet det. Det endte ikke ud til min fordel, at slutrunden blev flyttet et år på grund af coronakrisen.«

»Men jeg er i fred med det. Jeg er meget glad og stolt over det, som jeg har opnået,« siger Schöne.

Hans sidste landskamp blev VM-kvalifikationskampen mod Moldova i slutningen af marts, hvor han startede inde i 8-0-sejren.

I de 51 landskampe blev det til 3 mål.

Lasse Schöne skiftede til hollandske NEC Nijmegen i Æresdivisionen denne sommer. Her spillede han også fra 2008 til 2012.

I syv år fra 2012 til 2019 spillede Schöne i Ajax Amsterdam, og han har også været forbi italienske Genoa i Serie A.

/ritzau/