Lars Søndergaard bliver landstræner for Østrigs kvinder
Den tidligere danske landstræner Lars Søndergaard overtager styringen af Østrigs kvindelandshold.

Den tidligere danske landstræner Lars Søndergaard overtager styringen af Østrigs kvindelandshold.

Lars Søndergaard er ny landstræner for Østrigs kvindelandshold.
Det meddeler Det Østrigske Fodboldforbund (ÖFB) onsdag på sin hjemmeside.
67-årige Søndergaard erstatter Alexander Schriebl efter en periode med ni nederlag i holdets seneste 14 kampe.
Danskeren har i første omgang fået en kontrakt, der gælder for resten af perioden frem til og med VM i Brasilien næste sommer.
Østrig har fået en skidt start på sin VM-kvalifikation, men har som del af det højeste niveau stadig alle muligheder for at komme med til slutrunden.
Det kræver dog medvind i efterårets playoffkampe, hvor Danmark også deltager, hvis ikke man holder fast i sin nuværende førsteplads i en gruppe med Sverige, Italien og Serbien.
Søndergaard var landstræner for netop de danske fodboldkvinder fra 2018 til 2023.
Tidligere i karrieren var han cheftræner i Superligaen. Over syv sæsoner var han på sidelinjen for Sønderjyske og AaB i sammenlagt knap 200 kampe.
/ritzau/