Lars Jørgensen tror på EM trods skader

Det danske herrelandsholds forsvarskrumtap plages af to skader, der i værste fald kan tvinge ham til EM-afbud. Men han tror ikke, det kommer så vidt.

Den er gal med lysken. Og nu er der også kommet noget brok-lignende oveni. Men trods to skader lader landsholdets fighter Lars Jørgensen sig ikke slå ud. Han regner med at spille, når hans hold Portland San Antonio søndag på udebane spiller topkamp mod Ciudad Real.

Når det er sagt, erkender den danske forsvarsgeneral, at han ikke er 100 procent sikker på, at han er med ved EM i Norge i januar. Men Lars Jørgensen regner med det.

»Jeg har haft ondt i lysken de sidste 14 dage. Ved en scanning og undersøgelser i går (onsdag, red.) kom de frem til, at min venstre lyske, hvor den hæfter til skambenet, er revet en smule over. Og i højre side er der en mulig sportsbrok,« fortæller han.

Undersøgelserne viste også, at der ikke er tale om nye skader, og derfor hjælper det ikke at holde pause.

»Det er operation eller smerte,« konstaterer Lars Jørgensen tørt.

Hvad skaden i lysken angår, mener han, at han kan holde styr på den ved at styrke muskulaturen omkring. Det er værre med sportsbrokken i maveregionen. Den kan ende i så store smerter, at operation er nødvendig.

Men indtil nu er smerten overkommelig, og faktisk er der lidt usikkerhed om, hvorvidt der overhovedet er tale om sportsbrok.

»Jeg vil i første omgang prøve at træne mig ud af det og se, hvordan det reagerer. Det kan være, at det slet ikke er en sportsbrok, men en lille inflamation i lysken. Jeg har været hos min fysiske træner, hvor vi lavede forskellige øvelser. Umiddelbart ser det fint ud, og jeg regner med, at jeg skal være med i noget af kampen på søndag. Og så må vi se,« siger Lars Jørgensen, der ved, at han dermed løber en vis risiko i forhold til EM.

»Man kunne overveje at blive opereret nu og så være klar til EM, men jeg vil gerne vente lidt og se, hvad det er for noget. Og så må jeg løbe den risiko, at det kan være, at jeg om 14 dage ikke kan holde smerten ud mere. Det kan også være, der går et år. Eller fire måneder. Eller at der ikke sker noget overhovedet. Men jeg vil være på den sikre side med, hvad der egentlig er galt, og skulle det så koste mig et EM, hvad jeg hverken håber eller tror, at det gør, så må det være prisen for det. Længere er den ikke,« siger han og tilføjer:

»Jeg tror ikke, skaderne vil være en hindring for EM-deltagelse. Men man skal aldrig sige aldrig.«