Lantz nærmer sig Brøndby-exit

Helsingborg satser på at mødes med Brøndby mandag for at afslutte den længe ventede handel om Brøndbys Marcus Lantz.

Marcus Lantz er ikke med i truppen til mandagens kamp mod Viborg, og det kan der ifølge den svenske avis Aftonbladet være en god grund til.

- Vi håber på at komme i kontakt med Brøndby mandag, siger Helsingborgs sportsdirektør Sten Inge Fredin til avisen.

Det forventes, at klubberne kun mangler at aftale en pris for den 31-årige Lantz, som har et år tilbage af kontrakten med Brøndby. Lantz, som også tidligere har spillet for Helsingborg, forventes at koste omkring tre millioner kroner som udgangspunkt, men spørgsmålet er, hvad klubberne forhandler sig frem til.

/ritzau/