Lang dags rejse i gult

Øjenvidneskildring fra en hektisk dag på Le Tour, hvor den danske kylling kom i kløerne på alverdens medier, der også ville høre om en mystisk pakke fra Amerika, og hvor en dansk direktør blev udsat for både fransk vask og strygning.

Det franske politi beskytter Michael Rasmussen mod horder af pressefolk før gårsdagens etape.<br>Foto: Scanpix/Reuters Fold sammen
Læs mere

I dag er cykelrytteren Michael Rasmussen ude i en af karrierens største udfordringer. I Albi i det sydlige Frankrig skal han forsvare sportens mest prestigefyldte beklædningsgenstand, måske bedre kendt som den gule trøje, i verdens største cykelløb.

En svær opgaven. Manden som nogle kalder kylling er ingen ørn, når det gælder enkeltstart. Vel har han et forspring på to minutter og 35 sekunder, men han er oppe mod fagets absolutte specialister. Andreas Klöden og Cadel Evans for nu at nævne to.

En vigtig begivenhed i sportens verden, men fra pressecentret i Castres, hvor cykeljournalister fra hele verden i aftes rapporterede fra årets Tour de France, var det selvfølgelig en helt anden Rasmussen-historie, de sendte masser af linjer hjem om. Den danske cykleunions fyring af den gule trøje som landsholdsrytter stjal al opmærksomhed. Selv da etapevinder Tom Boonen holdt sit sejrspressemøde, var det første, han blev spurgt om: Rasmussen.

Som løbets førende rytter blev hovedpersonen også selv kaldt til pressemøde efter etapen. Her luftede han sit kendte skæve smil, da han blev bedt om at fortælle, hvor meget fyringen fra nationalmandskabet betyder for hans koncentration. Både på etapen i går og vel også på enkeltstarten i dag. »Så lidt,« svarer han. Og der er ikke langt mellem fingrene.

En kryptisk amerikaner
Næste lidt kryptiske spørgsmål går på, om en navngiven amerikaner engang er blevet bedt om at fragte et par cykelsko ned til Rasmussens domicil i Italien. Pointen var vist nok, at pakken indeholdt alt andet end sko. Måske endda noget ulovligt?

»Jeg kender godt manden, men kender ikke noget til pakken,« svarer Rasmussen.

Inden danskeren bogstavelig talt bliver hevet ud af lokalet, antageligt for at afgive endnu en dopingprøve, når han at svare på et af dagens vigtigste spørgsmål. Hvor mange advarsler har han fået, fordi har ikke har fortalt Den Internationale Cykelunion (UCI) og diverse anti-doping instanser, hvor han har opholdt sig.

»Det kan godt være flere,« svarer han, men Anti Doping Danmark og UCI henter oplysningerne fra den samme database, så det er samme sag. Jeg kunne også have fået en advarsel fra Italien, hvor jeg bor, og/eller Monaco, hvor jeg har licens.«

Næsten samtidigt slår UCI i en pressemeddelelse fast, at Rasmussen har fået en skriftlig advarsel. Det er en ret alvorlig en, da man ikke har godkendt hans svar om uregelmæssig postgang. Derfor understreger forbundet, at sker det igen, at kontrollanter ikke kan finde danskeren, svarer det til, at han er testet positiv og vil øjeblikkelig medføre en udelukkelse.

Fra morgenstunden svirrede rygterne i startbyen Montpellier. »Rabobank har en rytter, der er testet positiv,« lyder det mest vidtgående. Derfor holder Tourens førstemand Christian Prudhomme et pressemøde kl. 10.30. Med vanlig fransk omgang med tid, nogle kalder det arrogance, indfinder han sig langt senere. I et telt, der langt fra kan rumme alle indbudte.

Rabobank rygtet holder ikke. Til gengæld holder Prudhomme en dundertale mod DCU direktør Jesper Worre. »Hvorfor, hvorfor, hvorfor,« messer han med stigende irritation i stemmen. »Hvorfor kører denne sag nu. Det er dårlig timing, monsieur Worre.« Han runder af med, at man ikke har mistanke til Rasmussen, der er blevet testet fire gange under Touren. Resultatet af prøverne kendes ikke, men danskeren kører videre. »Jesper Worre has just left the Tour,« mumler en hollandsk kollega.

Næste stop er hovedpersonen selv. Ved Rabobank holdets bus er der totalt kaos. Pressechefen anmoder om god ro og lover, at Rasmussen kommer om fem minutter.

Fotografer kravler op i lygtepæle eller på hinandens skuldre for at forevige øjeblikket, da den spinkle mand, igen med det skæve smil skruet på, kommer ud. Det er sikkert ikke sådan, men faktisk ser det ud, som om han synes, det hele er lidt sjovt.

Jo, han har begået en fejl, men så er det ikke værre. Det er ikke noget, der bekymrer ham. Han er jo aldrig testet positiv og har god samvittighed, siger han, inden han under politibeskyttelse og total tumult vender tilbage til bussens sikkerhed.

»Hvad sagde han,« spørger de fleste reportere, der aldrig kom i nærheden af første parket. Samtidigt høres et »av for helvede« fra et mediemenneske, der er kommet i klemme.

En fransk kollega viser storsind. Med masser af lyttende ører, mikrofoner og skriblende kuglepenne afspiller han det kaotiske pressemøde.

Herefter triller Rasmussen til start. Sidst på eftermiddagen bliver han iklædt sin femte gule trøje.