Landstræner får Ehlers som højre hånd under ishockey-VM

Heinz Ehlers bliver assistenttræner for Jan Karlsson under næste års ishockey-VM på hjemmebane.

Heinz Ehlers indgår i det danske trænerteam til næste års VM. Scanpix/Mogens Flindt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den tidligere topspiller Heinz Ehlers bliver en del af det danske trænerteam under VM i ishockey i 2018.

Landstræner Jan Karlsson får således to assistenter under sig, når Danmark til næste år er vært for VM.

Udover Ehlers, der til daglig er træner i SC Langnau Tigers i Schweiz, er svenske Tomas Jonsson tilknyttet det danske ishockeylandshold som assistent.

»Det er en klar forstærkning af hele vores setup. Jeg kender Heinz som en dygtig og ambitiøs fyr, hvis karriere taler for sig selv,« siger Jan Karlsson i en pressemeddelelse fra Danmarks Ishockey Union.

51-årige Heinz Ehlers får blandt andet til opgave at coache de danske forwards.

Ehlers optrådte i sin aktive karriere med stor succes i Sverige, Tyskland, Schweiz og Østrig.

Sønnen Nikolaj Ehlers er en del af det danske landshold. Han optræder for Winnipeg Jets i NHL.

/ritzau/