Kyllingen indgår forlig med Rabobank

Michael Rasmussen har indgået forlig med Rabobank. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter et sejt tovtrækkeri med Rabobank er den danske cykelrytter Michael Rasmussen langt om længe blevet enig med sin tidligere arbejdsgiver.

I 2007 trak Rabobank Michael Rasmussen ud af Tour de France på et tidspunkt, hvor danskeren lå til at vinde det prestigefyldte cykelløb. Siden har Michael Rasmussen krævet 42 mio. kroner i kompensation - et beløb, som Rabobank har nægtet at betale.

Nu har de to parter så indgået et forlig og dermed lukket sagen.

- Vi indgik et forlig i januar, men ingen har hørt om det før nu, fordi Rabobank ikke udsendte en pressemeddelelse. Jeg måtte ikke selv gå til medierne, men jeg sagde til dem, jeg ikke ville lyve, hvis jeg blev spurgt, siger Michael Rasmussen til bt.dk.Vejen til forliget har ikke været uden bump. I 2008 blev danskeren tilkendt fem mio. kroner i erstatning af en hollandsk retssal, men den afgørelse var danskeren ikke tilfreds med. Derfor ankede han dommen med krav om en højere erstatning, mens Rabobank stadig stod fast på frifindelse.

Ankesagen faldt på ingen måde ud til Michael Rasmussens fordel. Retten dømte ham til at betale sin erstatning tilbage, og på ny ankede Michael Rasmussen dommen.

Det fik imidlertid Rabobank til at trække i bremsen, og holdet tilbød Michael Rasmussen at indgå et forlig. Danskeren takkede ja, men han må ikke gå i detaljer med forliget. Han er dog lettet over, at sagen endelig har fået en afslutning.

- Det har været et hårdt forløb, og jeg er glad på familiens vegne, siger Michael Rasmussen.

Baggrunden for fyringen var, at Michael Rasmussen havde opholdt sig i Italien på et tidspunkt, hvor han havde opgivet at befinde sig på træningslejr i Mexico. Michael Rasmussen mente ikke overraskende, at Rabobank havde de nødvendige informationer om hans opholdssted.

Lige nu afsoner Michael Rasmussen karantæne for brug af doping gennem karrieren. Rasmussen har tilstået et årelangt doping-misbrug, og han har samarbejdet med både de danske og de internationale dopingmyndigheder. Derfor er hans udelukkelse blevet væsentligt reduceret. Den tidligere Rabobank-rytter er medejer af cykelholdet Christina Watches-Kuma.