Kyllingen forsvarede gul trøje

Michael Rasmussen knyttede næven og kørte en fantastisk enkeltstart på dagens etape i Tour de France. Vinokourov vandt etapen suverænt.

Michael Rasmussen kørte sit livs enkeltstart i Tour de France. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere

En ekslusion fra det danske cykellandshold og nye dopingbeskyldninger havde tilsyneladende ingen indflydelse på Michael Rasmussen, da han præsterede sit livs enkeltstart ved lørdagens 13. etape af Tour de France.

Ved målstregen i den franske by Albi, var danskeren blot 2,55 minutter efter tempokongen Alexandre Vinoukorov, der vandt den 54 kilometer lange enkeltstart. Michael Rasmussen sluttede på 11. pladsen og fører nu løbet med en margin på præcis et minut ned til australieren Cadel Evans.

Kasakken Alexandre Vinokourov viste sublim tempokørsel på lørdagens etape og er dermed tilbage i topstriden i det store franske etapeløb. Dog med omkring fem minutter op til Rasmussen.

/ritzau/

Samlet stilling efter 13. etape

1 Michael Rasmussen, RAB, 58:46:39

2 Cadel Evans, PRL, +01:00

3 Alberto Contador ,DSC, +02:31

4 Andréas Klöden, AST, +02:34

5 Levi Leipheimer, DSC, +03:37

6 Andrey Kashechkin, AST, +04:23

7 Carlos Sastre, CSC, +04:45

8 Mikel Astarloza, EUS, +05:07

9 Alexandre Vinokourov, AST, +05:10

10 Kim Kirchen, TMO, +05:29