Kun én dansker med på Tinkoff-Saxos Vuelta-hold

Jesper Hansen er udtaget til Vueltaen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jesper Hansen bliver eneste dansker på Tinkoff-Saxos hold til Vuelta a España. Faktisk bliver han eneste dansker i hele feltet i det store spanske etapeløb.

Tinkoff-Saxo offentliggjorde tirsdag navnene på de ni ryttere, der skal med til Vueltaen. Udover Jesper Hansen er det kaptajn Rafal Majka, Peter Sagan, Pavel Brutt, Daniele Bennati, Maciej Bodnar, Sergio Paulinho, Pawel Poljanski og Jay McCarthy.

Tristian Hoffman, ledende sportsdirektør hos Tinkoff-Saxo, forklarer, at holdet går efter at få Rafal Majka med helt frem i klassementet.

»Vores mål er at vinde en etape med Majka og skaffe ham en god placering i klassementet. Majka er vores kaptajn, og han vil komme op mod de største stjerner som Froome, Quintana og Nibali. Samtidig vil vi støtte Sagan, som føler sig klar efter en restitueringsperiode efter Touren. Han vil gå efter de glade og bakkede etaper, mens Rafal vil have støtte fra hele holdet i bjergene.«

Vuelta a España begynder lørdag d. 22. august og slutter d. 13. september.