Danske atleter er i gang med at skøjte, feje og suse af sted på isen og den kunstige sne ved vinter-OL i Kina.
Fodboldlandsholdet kommer også til at deltage ved VM i Qatar i november og december.
Det er begivenheder i lande, som er kritiseret for manglende overholdelse af menneskerettigheder.
Den danske regering har valgt at blive væk fra vinterlegene i Kina og summer over muligheden for at gøre det samme ved VM i Qatar.
Idrætsordfører Mai Mercado (K) langer på et samråd onsdag ud efter regeringens nølen over for en eventuel diplomatisk boykot af VM.
»Jeg tror, at mange vil synes, at det er en no brainer. Hvorfor overhovedet vente? Mange savner, at der kommer en stillingtagen,« siger Mai Marcado.
Kulturministeren har dog en anden holdning til timingen og åbner for at holde debatten om Qatars værtskab i live i længere tid.
»Det helt store spørgsmål er, hvordan vi mest kraftfuldt gør det. Det vil jeg gerne diskutere her i Danmark, men også internationalt.«
»Der er noget kraft i at gøre det (boykotte, red.) længere henne i processen. Det er med til at understrege, at vi skal blive ved med at tage denne diskussion.«
»Vi skal tage magten ud af Qatars PR-show. Det gør vi ved at insistere på at blive ved med at tale om det,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Det er ikke nok for Mai Mercado, som savner konkrete tiltag for at stoppe den slags værtskaber fremover.
»Det virker til, at Danmark altid kommer på bagkant. Så er der nogle slyngelstater og diktaturer, der bliver valgt til at huse store sportsbegivenheder, og så står man bagefter og beklager.«
»Jeg kunne godt tænke mig, at regeringen havde en mere offensiv strategi til at undgå fremtidige placeringer af begivenheder i lande, som åbenlyst bryder menneskerettighederne,« siger Mai Mercado.
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen lover at arbejde for, at store sportsbegivenheder i fremtiden bliver afviklet i lande, som overholder menneskerettighederne.
Hun mener, at det arbejde er godt på vej og henviser til en erklæring, der i december blev underskrevet af 23 lande i december efter et møde i EU.
»Danmark har været pennefører på erklæringen, som først fandt opbakning i de nordiske lande. Jeg tog den med videre til rådsmødet i EU sidste år.«
»23 lande har nu skrevet under, inklusive store fodboldlande som jeg oprigtigt var i tvivl om ville ende med at bakke op. Der står, at vi insisterer på åbenhed og demokratiske processer,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Lande som Tyskland, Italien, Spanien og Portugal er blandt underskriverne.
»Erklæringen er en offensiv strategi. Det er en erklæring, som vores idrætsorganisationer kan bruge inde ved bordet, når beslutningerne skal tages. Så vi ikke igen og igen på bagkant skal diskutere det her.«
»Vi bliver nødt til at præge de her processer i fremtiden,« mener kulturministeren.
Men er arbejdet så gjort med den erklæring?
»Nej, vi skal bruge den erklæring aktivt som platform til at modarbejde sportswashing. Jeg vil bringe erklæringen op i alle de fora, hvor jeg kan komme til det.«
»Jeg er overbevist om, at vores danske idrætsorganisationer vil gøre det samme. Regeringen og dansk idræt vil i fællesskab lægge betydeligt pres på internationale idrætsforbund, for at der sker en forandring.«
»2022 bliver et vigtigt år i kampen mod sportswashing. Den mulighed må og skal vi udnytte til fulde,« siger kulturministeren.
Hun håber at kunne danne fælles konsensus mellem mange lande internationalt om en kritisk Qatar-linje.
»Jeg kunne godt have tænkt mig en fælles linje i forhold til OL i Kina. Det lykkedes ikke. Jeg arbejder for, at vi får en fælles linje i forhold til Qatar. Nu må tiden vise, hvordan det falder ud,« siger kulturministeren.
/ritzau/
