Kryptisk Hjulmand om fremtiden: Det kommer tættere på

Hvad skal Kasper Hjulmand lave?

Det er et af de spørgsmål, der har fyldt meget i den danske fodbolddebat, efter han annoncerede sit stop i FC Nordsjælland tidligere på foråret.

Og siden da har spekulationerne ikke ligget stille. Tværtimod. Hjulmand er blevet sat i forbindelse med store trænerjobs i blandt andet Brøndby og belgiske Anderlecht.

Søndag satte Hjulmand selv ord på, hvordan den nærmeste fremtid ser ud, da han blev interviewet af TV3 Sport forud for opgøret mellem FC Nordsjælland og OB.

»Jeg kan sige, at jeg kommer tættere på (en beslutning om fremtiden, red.),« lød det kortfattet fra Kasper Hjulmand, der dog ikke ville løfte mere af sløret for, hvad fremtiden bringer i forhold til hans trænergerning.

Men jobbet som træner og hvor, det næsten af slagsen bliver, er det eneste, Kasper Hjulmand har gang i for tiden.

»Og så er jeg involveret i et projekt, hvor vi igennem mange år har lavet en platform, der hedder Soccerzoom, hvor vi forsøger at hjælpe børnetrænere i hele verden til at lave god og fornuftig træning. Så det involverer jeg mig også i,« fortalte Hjulmand til TV3 Sport.

Efter sit stop som cheftræner i FC Nordsjælland, har Kasper Hjulmand fungeret som konsulent for klubben.