Krohn-Dehli til Sparta

Den danske fodboldspiller Michael Krohn-Dehli lejes af Ajax ud til Sparta Rotterdam for resten af sæsonen.

Den danske offensivspiller Michael Krohn-Dehli spiller resten af sæsonen for Sparta Rotterdam. Michael Krohn-Dehli har haft meget svært ved at få spilletid hos Ajax, og derfor er hovedstandsklubben gået med til at leje danskeren ud, men han har dog fortsat kontrakt med Ajax frem til juli 2009.

Michael Krohn-Dehli fik debut på det danske landshold den 11. oktober sidste år i en EM-kvalifikationskamp på udebane mod Liechtenstein, hvor han blev skiftet ind efter 78 minutter.

/ritzau/