Krohn-Dehli og Sevilla fik sæsonens første sejr

Michael Krohn-Dehli spillede hele kampen mod Rayo. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Michael Krohn-Dehli fik i sidste spillerunde fuld spilletid mod Las Palmas, men lige lidt hjalp det Sevilla, der er startet sæsonen ganske forfærdeligt i La Liga og inden lørdagens møde med Rayo Vallecano lå på en sidsteplads uden nogen sejre.

Ikke desto mindre var den danske landsholdsspiller igen at finde i startopstillingen, og med ham på banen i endnu 90 minutter lykkedes det Sevilla at vinde 3-2.

Men det holdt hårdt. Selv om Sevilla gik til pause med 2-0 ved Kevin Gameiro og Steven N'Zonzi, fik Rayo Vallecano stille og roligt spillet sig tilbage i opgøret og reducerede kort inde i anden halvleg på Bébés mål.

Med 22 minutter tilbage lykkedes det også gæsternes Javi Guerra at udligne, og pludselig så det ud til, at Sevilla skulle håbe på en overraskelse for at hente de første tre point i en kamp denne sæson.

Den kom med få minutter tilbage af kampen, da dommeren gav gæsternes Amaya marchordrer og dømte frispark på kanten af feltet. Indskiftede Yevgen Konoplyanka tog sig af den mulighed og sendte bolden i en blød bue over muren og i mål. 3-2.

Dermed kunne Sevilla og Michael Krohn-Dehli glæde sig over, at man tager et stort spring op i tabellen og er kommet helt væk fra nedrykningsstregen, inden de sidste kampe i runde seks er spillet.

Tidligere på aftenen vandt Barcelona 2-1 over Las Palmas, mens Real Madrid skuffede hjemme mod Malaga, der hentede et point på Bernabeu med resultatet 0-0.

Ingen af de to storhold fører La Liga, da Villarreal højst overraskende slog Atletico Madrid med 1-0 og topper rækken.

Ubesejrede Villarreal har et point ned til Barcelona og to til Real Madrid. Celta Vigo med Daniel Wass på holdet kan senere lørdag aften komme op på en delt førsteplads, hvis holdet slår Eibar på udebane.