Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den kroatiske fodboldlandstræner Niko Kovac og en delegation fra det kroatiske fodboldforbund er ikke elsket i alle dele af det østeuropæiske land. Det måtte de sande, da hooligans overfaldt dem på en rasteplads.
Niko Kovac og delegationen var på vej til Split for at tale om EM-landskampen mod Italien - der pudsigt nok spilles for lukkede døre - da utilfredse hooligans med symboler fra Hajduk Split på tøjet angreb og overfaldt dem.
»Ti hooligans med Hajduk-symboler overfaldt en delegation fra forbundet først verbalt og siden fysisk,« fortæller forbundet i en officiel meddelelse ifølge AFP.
At hooligansene havde Hajduk Split-logoer på tøjet, betyder at flere tolker angrebet som en hævnaktion ovenpå fodboldforbundet beslutning om at fratage Hajduk Split-fansene muligheden for at komme til udekampen mod Dinamo Zagreb.
Men forbundet ønsker ikke at hænge Hajduk Split ud ovenpå episoden, der skete på en rasteplads mellem Zagreb og Split.
»Vi er klar over, at disse hooligans ikke repræsenterer Hajduk, fangruppen Torcida eller byen Split. Vi lader ikke dette påvirke afviklingen af kampen Kroatien-Italien i Split,« skriver forbundet.
Ingen kom alvorligt til skade under overfaldet, men kroatisk politi har siden anholdt 12 personer.