I løbet af 2010'erne blev Europas storklubber inden for fodbold så stærke brands, at de kommercielle indtægter overhalede, hvad de tjente på de ellers lukrative tv-rettigheder.

Den tendens er fortsat ind i 20'erne. For selv om tv-pengene fortsat er vokset, så er de kommercielle indtægter vokset relativt mere.

Det fremgår af en undersøgelse fra konsulentfirmaet Football Benchmark.

Kommercielle indtægter udgjorde i sæsonen 2024/25, som undersøgelsen er lavet på, 49 procent af de ti rigeste klubbers indkomst. Tilbage i sæsonen 2008/09 var det 32 procent.

Hvor tv-rettigheder dengang udgjorde 42 procent af indkomsten, er det nu kun 32 procent.

Det betyder ikke, at klubberne tjener mindre på tv-rettigheder. Blot at de kommercielle indtægter er steget endnu mere.

Europas ti rigeste har de seneste 16 år øget den samlede årlige indtægt fra 2,7 milliarder euro til nu 8,4 milliarder euro. Det er en stigning på 211 procent.

Samme undersøgelse viser også, at selv om klubberne i de næste lag ligeledes bliver rigere, så bliver det økonomiske hul mellem de ti største klubber og resten større og større.

- Væksten er ikke homogen. De rigeste klubber bliver rigere i et endnu hurtigere tempo end andre, siger Antonio Di Cianni, direktør hos Football Benchmark.

For et kig på samtlige omkring 700 klubber i Europas bedste undersøgelser viser, at den klart største stigning har været i top-10-klubberne.

Blandt de 700 klubber er den samlede årlige indtægt gået fra 11,6 milliarder euro til 28,6 milliarder euro. Det er en stigning på 146 procent - vel at bemærke inklusive de ti storklubbers større stigning.

Undersøgelsen er lavet med tal fra Uefas økonomiske rapporter, Deloittes Football Money League og Football Benchmarks egne tal.

RITZAU