Kommentar: Undgå grædemuren ...

FC Københavns flotte engagement i sidste sæsons Champions League vil være skønne spildte kræfter, hvis ikke Ståles løver formår at få Beitar Jerusalem til at tude.

Måske er det en overdrivelse, men jeg formoder i hvert fald, at jeg kniber en tåre, hvis jeg tænker alt for meget over fodboldhændelserne i Parken den 2. juni dagen, hvor en såkaldt fodboldidiot mindst ødelagde et fabelagtigt dansk landsholdscomeback mod Sverige.

Inden en Kleenex kommer på tale, ser vi fremad. For i morgen er der atter gang i fodbolden i Parken, når mesterholdet FC København tager imod israelske Beitar Jerusalem i 2. runde i kvalifikationsturneringen til Champions League, fodboldens kongeliga, hvori Ståle Solbakkens løver gjorde god figur i sidste sæson med sejren over Manchester United som kronen på værket.

I en tid, hvor Morten Olsens landshold holder sommerpause og umiddelbart har svært ved at finde EM-vejen blandt andet på grund af førnævnte fjols, spiller FC København hovedrollen, hvad angår kampen for at promovere danske fodbolddyder. FCK besidder formatet, klassen og potentialet til for alvor at true landsholdets folkelige position i toppen af fodboldbehovspyramiden.

Om det kommer så vidt afhænger i høj grad af, om man værner om klaphatten og rødderne eller dedikeret anskuer sporten som en del af underholdningsindustrien samt hylder sit hold et kosmopolitisk sammenrend af stjerner, hvis ståsted er midlertidigt bestemt af antallet af kroner, euro, britiske pund, amerikanske dollar etc.

FC København har muligheden for at spille sig til den anden CL-deltagelse i streg, mens landsholdet »bløder« på en ussel 26. plads på FIFAs officielle verdensrangliste. Som enhver dog ved, går det hurtigt op og ned. Sådan er mekanismerne, når bolden ruller, og resultaterne ændrer sig onsdag efter søndag og weekenden efter.

Selv ambitiøse FC København kan naturligvis ikke løbe fra, at kravet om sejr på sejr er ubønhørligt. Sådan skal det være, og derfor kan det også konkluderes, at FC Københavns flotte engagement i sidste sæsons Champions League vil være skønne spildte kræfter, hvis ikke »Byens Hold« over to kampe formår at få Beitar Jerusalem til at tude. Et samlet nederlag til israelerne vil nemlig ramme de skandalehøjder, der sidst viste sit grimme ansigt for tre år siden, da Don Øs hold tabte til upåagtede Gorica.

De grundsten til københavnsk opstigning til mere end europæisk middelklasse, som blev lagt i efteråret, kræver intet mindre end en spritny tilbygning. Ellers er vi kommet lige langt nemlig ingen vegne. Skulle OB og FC Midtjylland potentielt også i ugens løb finde på at dumme sig i europæisk regi, er det tilladt ikke bare at knibe en tåre; nederlag til St. Patricks, Keflavik eller Beitar Jerusalem, uha, det vil sønderknuse al optimisme i dansk fodbold.

Vræl.