Kommentar: Rasmussen er parat med et raseriudbrud

Den danske bjergkonge Michael Rasmussen har luftet en meget lav profil i årets Tour de France, men kan være på vej mod noget stort i de kommende dage med en blanding af ærgerrighed og opsparet harme.

Den australske supersprinter Robbie McEwen forklarede forleden sin overbevisende sejr på første etape med, at han kørte på en blanding af »vrede og frustration«.

Der er næppe stof nok i dét til at blive erklæret non negativ i en eventuel dopingtest, og hvis følelsesbarometret alene kan gøre forskellen mellem klasse og middelmådighed, skal det være den lynhurtige showmand vel forundt.

I en helt anden lejr befinder Michael Rasmussen sig. Foreløbig har vi nærmest kun set ham, når motorcykelkameraerne filmer Tour-feltet bagfra. Og så i afmålte interviewsituationer fra de udsendte reportager, hvoraf det tydeligt fremgår, at Rasmusssens løb i løbet end ikke er begyndt endnu.

Derfor ser vi frem til det første møde med Alperne. Det er her, Rasmussen skal vise, hvad han har i sinde i denne Tour-årgang. Om der virkelig er realitet i de - ganske vist forsigtige - udmeldinger om, at den prikkede bjergtrøje ikke er så interessant som farven gul. Etapen i går vidnede om, at bjergtrøjen om ikke andet er Plan B i Rasmussens agenda.

Ellers er det ikke mange informationer, vi har fået om rækkevidden af Rasmussen aktuelle form i årets Tour de France. Michael Rasmussens prolog var blot en understregning af, at han aldrig bliver nogen ørn i kampen mod klokken. På den anden side har vi set den 33-årige dansker været mere påpasselig med ikke at komme ud i dumme tidstab på de efterfølgende etaper siden tidskørslen i London. Og slet ikke køre med den kalkulerende devise, som siger, at hvis man blot sakker langt nok agterud, får man løbesnor senere i løbet, når der skal spises bjergpoint på de betydende tinder.

Så jo, et bud her fra bjerget skulle være, at Michael Rasmussen har noget at skyde med i år.

At dømme efter rapporterne fra Frankrig, er stemningen mellem pressekorpset og rytterne en anelse anspændt. Anderledes kan det ikke være efter et år så horribelt som dét, cykelsporten har været ude i med skandale på skandale. Også Michael Rasmussens navn har været bragt på bane efter at Anne Gripper - en højtstående medarbejder i Den Internationale Cykle Unions (UCI) anti-doping komité - angiveligt har udpeget den danske toprytter som en af flere navne, som er under skærpet bevågenhed, fordi klatreren fra Tølløse har forberedt sig i Mexicos højland. Hvis Michael Rasmussen ellers har noget at nuancere debatten med, bør det være en del af dagsordenen på første hviledag mandag. Også selv om det er forståeligt, at en top-atlet er mere fokuseret på at få succes i sin metiers fremmeste opgave frem for at agere spindoktor på vegne af cykelsporten som helhed.

Vreden og frustrationen kan Rasmussen så lukke ud på den franske asfalt. Det kan næsten ikke blive andet end godt. Måske endda gult.