Kommentar: Kludder i klummen

Gårsdagen etape blev en l-a-n-g lidet sød ventetid. Meget symbolsk, da det gav et passende billede af Tourens øjeblikkelig status. Akkurat som cykelbranchens som helhed.

Alt ånder fred og idyl her i Compiegne, mens feltet med to lykkeriddere i front og i adstadigt tempo har kurs mod målstregen på Tourens længste etape.

Med al ære og respekt for de dristige sprintere befinder vi os i løbets ventetid. Utålmodig venten på de høje bjerge, der tjekker ind i weekenden, hvor vi for alvor får indtryk af, hvem der ude og inde i dette løb.

Indtil videre har favoritterne blot set hinanden an. Det gælder om slippe igennem uden styrt og måske spille det kendte psykologiske spil. »Se på mig, se hvor stærk jeg er.«

En ventetid, der meget ligner øjeblikkets situation for branchen som helhed. Efter måneders doping bekendelser trædes der vande for alle pengene, mens man enten glæder sig til den nærmeste fremtid. Eller frygter det værste.

Sportens linedans som kollega Damgaard skrev i går.

I går blev seks holds ryttere bedt om at aflevere blod til UCIs vampyrkorps. Lidt stolte kunne arrangørerne senere fastslå, at alle prøver var negative.

Lyder det ikke rigtig godt ? I særdeleshed da flere af de testede hører til blandt dem, der har været rettet, hvad man kun kan kalde systematiske dopingbeskyldninger imod. Først og fremmest Astana holdet med løbets to storfavoritter Alexandre Vinokourov og Andreas Klöden i spidsen.

Holdet fra Kasakhstan har unægtelig været under voldsom beskydning og har da også måttet suspendere et par kompetente mænd, men resten af bundtet er altså rene som nyfalden sne. Ligesom folkene fra Predictor Lotto med Cadel Evans og spurtstærke Robbie McEwen, Francaise des Jeux, AG2R Discovery Channel og T-Mobile. Altså en, undskyld udtrykket, positiv nyhed, i en kold tid med vedvarende sundhedsproblemer på to hjul.

Men der ville gå kludder i min klumme og troværdighed, hvis jeg bare uden videre eksporterer de kolde facts videre. De mange blodprøver, der selvfølgelig foretages i den gode sags tjeneste, har gang på gang vist sig ikke at svare til den barske virkelighed.

Således var alle ryttere, der stillede til Tour start i mareridtsåret 1998 testet negative, men et grænsetjek af en belgisk massør ændrede som bekendt billedet totalt.

Iøvrigt venter vi også fortsat utålmodigt på at få opklaret, hvem der vandt sidste års Tour, hvilket er en ganske grotesk situation. Officielt står Floyd Landis som sejrherre, men indtil man kender dommen i den amerikanske dopingsag mod ham, er han sådan nærmest sat på stand by.

Ryger Landis i testosteronsvinget avancerer Oscar Perrerio, der kan ses med rygnummer 11 i årets løb til førstepladsen. Men ingen ved noget konkret. Også her er ventetiden ulidelig.