Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
København Håndbold var mandag overraskende Herning-Ikast overlegen. Københavnerne vandt på hjemmebane med 32-26.
Hjemmeholdet var stærke i defensiven. De fik stækket udeholdets mange profiler i en grad, som helt fjernede spændingen i sidste del af opgøret.
Sejren var København Håndbolds blot tredje i sæsonen. Holdet er nu nummer syv i tabellen, hvor Herning-Ikast trods nedturen stadig er nummer to efter det suveræne førerhold, Odense Håndbold.
Den svenske målvogter, Johanna Bundsen, storspillede og grundlagde med sine mange redninger en del af hjemmeholdets hele 15 kontrascoringer og dermed sejren.
Bundsens landsmand Melissa Petrén var ligeledes farlig. Hun blev opgørets suveræne topscorer med ti mål.
Holdene fulgtes nogenlunde i første halvleg. Men fra 10-10 på tavlen trak København Håndbold fra og førte 14-11 efter 30 minutters spil.
Herning-Ikast havde masser af rette på i pausen. Men det lykkedes ikke i anden halvleg. Stærkt spillende København Håndbold trak yderligere fra og førte længe med seks-otte scoringer.
Udeholdet formåede reelt aldrig at skabe selv den mindste spænding om resultatet på en særdeles skidt og uskarp aften for topholdet.
/ritzau/