Knæskade holder Nadia Nadim ude resten af året

Et overrevet korsbånd kommer til at holde Nadia Nadim væk fra fodboldbanen i lang tid.

Nadia Nadim er på nippet til at runde 100 landskampe. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Louisville. Nadia Nadim kommer ikke til at spille fodbold igen lige foreløbig, efter at han for nylig pådrog sig en knæskade.

Det skriver den danske angribers amerikanske klub, Racing Louisville, på sin hjemmeside.

Her fremgår det, at Nadim i lørdags rev korsbåndet i sit ene knæ over i en kamp mod Orlando Pride. Det betyder, at hun inden længe skal opereres og må sidde ude til et stykke ind i 2022.

- Det er sørgeligt, at det er sket. Jeg ved, at skader er en del af fodbold, men timingen er dårlig for holdet og for mig med min tætpakkede kalender, inklusive landsholdet, siger Nadia Nadim på sit holds hjemmeside.

- Men det er, hvad det er. Livet går aldrig, som man forventer det.

Nadim var udtaget til kvindelandsholdets to kommende VM-kvalifikationskampe, men er på grund af sin skade blevet erstattet af Olivia Møller Holdt til kampene mod Malta og Aserbajdsjan torsdag og tirsdag.

Den 33-årige dansker skiftede i juni til Racing Louisville, der spiller i den bedste amerikanske række. Hun har tidligere spillet for blandt andre Paris Saint-Germain og Manchester City.

På landsholdet er hun noteret for 99 optrædener siden debuten i 2009.

/ritzau/