Klose jubler over målrekord

Klose er VM-historiens mest scorende spiller Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Miroslav Klose er efter scoringen til 2-0 i 7-1-rundbarberingen af Brasilien i VM-semifinalen tirsdag aften nu den mest scorende spiller i VM-sammenhæng.

Han stod før aftenens kamp noteret for 15 mål - ligesom Ronaldo fra Brasilien. Nu har den gamle tysker scoret imponerende 16 gange. Men det har Lazio-spilleren svært ved at forstå.

»Jeg fatter ikke, hvad der er sket. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Vi spillede godt, vi startede med godt spil og god harmoni. Vi stod alle sammen. Jeg var klar til målet, og jeg er rigtig glad for rekorden,« sagde Miroslav Klose efter kampen.

Den historiske tysker har fejret hver og en af sine VM-scoringer med en saltomortale, men ironisk nok var han ikke stand til den akrobatiske udfoldelse efter mål nummer 16.

»Jeg forsøger på et tidspunkt at skyde med venstre fod, som jeg så får et slag på. Så jeg var ikke i stand til at slå en saltomortale,« siger Miroslav Klose efter kampen.