Kjeldsen spillede sig i top 10 i Dubai

Søren Kjeldsen blev nummer ni i Dubai.
Læs mere
Fold sammen

Søren Kjeldsen sluttede som nummer ni ved DP World Championship i Dubai med en score på 12 slag under par.

Danskerne har været flot med fremme i Dubai, men Søren Kjeldsen manglede stadig en del for at nå Rory McIlroy, som vandt turneringen med en score på 21 slag under par.

Søren Kjeldsen gik sidste runde i 68 slag, mens der også var positive takter fra Thorbjørn Olesen, som avancerede 18 pladser i finalerunden til en delt 17. plads.

Lucas Bjerregaard noterede sig for tredje runde i træk for 71 slag på 18 huller og sluttede som delt nummer 31.