Kjeldsen og Winther bliver bedste danskere i Tyskland

Søren Kjeldsen og Jeff Winther på en delt 22.-plads blev det bedste danske udbytte i golfturnering i Hamburg.

Søren Kjeldsen gik i tre slag under banens par på sidstedagen i European Tour-turneringen i Tyskland. Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Golfspillerne Søren Kjeldsen og Jeff Winther blev søndag bedste danskere, da European Tour-turneringen Porsche European Open i Hamburg var spillet færdig.

Begge danskere sluttede på en delt 22.-plads.

Søren Kjeldsen gik sin sidste runde i tre slag under banens par efter en dag med fem birdies, men hvor danskeren også måtte indkassere to bogeys undervejs.

Det samme udbytte blev facit for Jeff Winter på sidste runde, og han avancerede dermed fra en delt 45.-plads.

Lasse Jensen gik dagen i to slag over par.

Han lagde hårdt ud i turneringen på førstedagen, hvor fire slag under par bragte ham frem som delt nummer seks, men Lasse Jensen sluttede turneringen på en delt 29.-plads.

Lucas Bjerregaard sluttede som delt nummer 39.

I toppen var der hård kamp om titlen, men en birdie på sidste hul sikrede akkurat britiske Richard McEvoy titlen med 11 slag under banens par.

/ritzau/