Kevin Magnussen starter som nummer otte i Østrig søndag

Både Kevin Magnussen og Romain Grosjean havde fart i kvalifikationen til Formel 1-grandprixet i Østrig.

Foto: Ronald Zak. (AP Photo/Ronald Zak)
Læs mere
Fold sammen

Haas-teamet fik en fornem optakt til Formel 1-grandprixet søndag i Østrig, da både Kevin Magnussen og Romain Grosjean leverede høj fart undervejs.

Kevin Magnussen endte med en ottendepladsen i Q3, som er sidste kvalifikationsrunde, og dermed starter danskerne som nummer otte søndag.

Holdkammeraten Romain Grosjean har været diskuteret meget på det seneste, da det ikke er lykkedes ham at hente point i sæsonens otte første grandprixer.

Her har Kevin Magnussen leveret samtlige 27 point til Haas, men i kvalifikationen lørdag gav Grosjean lyd fra sig.

Han sluttede med en tid, der rakte til en sjetteplads og starter dermed to pladser for Magnussen søndag.

Både Kevin Magnussen og Romain Grosjean hamrede videre fra Q1, der er første kvalifikationsrunde som henholdsvis nummer syv og fire.

Begge kørere suste videre fra Q2, hvor Magnussen igen blev nummer syv, mens Grosjean sikrede en tid til en sjetteplads.

Mercedes-køreren Valtteri Bottas satte hurtigste tid med 1 minut og 03,130 sekunder og starter i pole position foran sin holdkammerat, Lewis Hamilton.

Sebastian Vettel (Ferrari) starter som nummer tre. Ved det seneste løb i Frankrig blev Magnussen nummer seks.

Magnussen har op til løbet i Østrig udtalt til BT, at han er tæt på at forlænge sin aftale med det amerikanske team.

Den nuværende kontrakt mellem Haas og Magnussen udløber efter 2018-sæsonen.