Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
31-årige Wilson Kipsang havde før løbet sagt, at han gik efter at slå verdensrekorden. Og som sagt så gjort. Kenyaneren løb de 42,195 kilometer på 2:03:23 - 15 sekunder hurtigere end den hidtidige verdensrekord.
Wilson Kipsang løb da også sit eget løb fra start til slut og trak allerede fra konkurrenterne efter ti kilometer. Herefter så han sig ikke tilbage.
»Jeg er meget glad for at have vundet og for at have slået verdensrekorden. Jeg var meget inspireret af Paul Tergat [hans landsmand, red], der for ti år siden slog verdensrekorden her i Berlin. Jeg er lykkelig over, at jeg kunne slå rekorden på den samme rute,« sagde Kipsang efter løbet.
Der blev til rent rent kenyansk på sejrsskamlen. Eliud Kipchoge kom ind som toer i 2:04:05, mens Geoffrey Kipsangs tid på 2:06:26 var nok til en tredjeplads.
Det er niende gang, der bliver sat verdensrekord ved Berlin Marathon.