Kenneth Zohore på vej til Belgien

fcm-broendby-fcm-brasgasdfgadf
Kenneth Zohore meldes på vej til Belgien. Fold sammen
Læs mere

Kenneth Zohores fremtid er ved at tage en ny drejning.

Efter at være blevet meldt på vej til Vicenza i den italienske serie B kan BT nu fortælle, at den unge angriber har retning mod Belgien.

Pressekilder i Belgien fortæller, at det er Mouscron fra den nederste del af Jupiler Ligaen, som er stærkt opsatte på at kapre Kenneth Zohore i 11. time for næsen af italienerne.

Forhandlingerne går i hvert fald belgiernes vej, og de er favoritter til at lande den danske angriber, der har kontrakt med Fiorentina et halvt år frem.

20-årige Kenneth Zohore blev i 2012 købt af Fiorentina i FC København, men han har ikke slået til i den italienske klub. I sidste sæson var han udlejet til Brøndby, men de blå-gule mente, at han prisen for at købe ham fri var for høj og droppede ham.

Det seneste halve år han så været udlejet til IFK Gøteborg, hvor det i fem kampe blev til to mål, inden han tog tilbage til Italien.

Nu kan Kenneth Zohore så se frem til at pakke kufferten igen og rejse til Belgien, hvis Mouscron får held med at afslutte forhandlingerne. Det er uklart, om belgierne vil have Kenneth Zohore på leje eller en permanent kontrakt.