Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er usikkert, om Kasper Schmeichel er tilbage i Leicesters mål, når den forsvarende engelske mester lørdag skal på besøg hos Manchester United i Premier League.
Den danske målmand udgik nemlig af torsdagens træning, forlyder det fra klubbens manager, Claudio Ranieri.
- Kasper Schmeichel har det godt. I dag deltog han i noget af træningen, men han har lidt smerter i en muskel.
- Jeg ved endnu ikke, hvilken muskel det er. Han sagde til mig: "Jeg mærker noget her". Så jeg sagde: "Gå ind". Jeg er ikke lægen, beklager, siger Claudio Ranieri ifølge Talksport.
- Lad mig tjekke i morgen. Hvis det ikke er noget seriøst, så spiller han. Hvis det er, så bliver han hjemme, siger Ranieri ifølge Talksport.
Kasper Schmeichel var ellers blevet meldt klar efter den mindre hjernerystelse, der har holdt ham ude af de to seneste Leicester-kampe.
/ritzau/