Kæmpe skuffelse for Ungarn

Ungarn skulle bare vinde over russerne for at være sikre på en kvartfinale, men det kunne de ikke. Kampen endte 26-25 til Rusland.

Der var drama til det sidste, da Rusland og Ungarn holdenes indbyrdes opgør skulle afgøre, hvem der skulle have den sidste plads i kvartfinalerne ved VM i håndbold for herrer.

Ungarerne så langt stærkere ud end russerne og førte da også 15-12 ved pausen. Men Rusland var tvunget til at vinde for at gå videre til kvartfinalerne og kæmpede derfor for sin fortsatte eksistens i turneringen. Og takket være Eduard Koktjarovs scoring i kampens sidste sekunder vandt russerne 26-25. Stor jubel blandt russerne og kæmpe skuffelse for ungarerne, der altså smed sejren væk til sidst.

Resultatet betyder, at Rusland går videre som firer i puljen, hvis Danmark ellers besejrer Tjekkiet eller spiller uafgjort. Vinder tjekkerne, er Ungarn videre.

/ritzau/