Juventus slår italiensk point-rekord

Juventus snupper pointrekorden fra Inter med 99 point. På søndag kan den udvides til 102, når Juventus møder Cagliari. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Juventus har haft en jubelsæson, hvor man er gået fra sejr til sejr i Serie A. Søndag aften vandt de italienske mestre 1-0 på udebane over Roma, og dermed overgik de Inters pointrekord på 97 points, sat tilbage i 2006/07-sæsonen.

Kampen skulle helt hen til fjerde overtidsminut før Juventus fik scoret, da Dani Osvaldo scorede kampens enlige mål. Dermed er Juventus nu på 99 points og håber på, at de kan rykke forbi 100 point-mærket i sidste spillerunde på hjemmebane mod Cagliari på søndag.

Og på hjemmebane har Juventus været helt ustoppelige med 18 sejre i 18 kampe, og det kan meget vel blive til fuldt hus, da Cagliari ikke længere har noget at spille for.

- Vi har meget at fejre i denne fabelagtige sæson. Vi har slået Roberto Mancinis Inter-rekord, og den vil blive meget hård for nogen at slå, siger Juventus' træner Antonio Conte til Sky Sport Italia efter kampen mod Roma.

For Conte er det den tredje sæson som cheftræner i Juventus, hvor det er blevet til mesterskaber alle årene. Inden han kom til havde det været et par skuffende sæsoner for 'Den Gamle Dame' med to syvendepladser.

- Ikke engang i mine vildeste fantasier, havde jeg regnet med at det skulle gå sådan, da jeg satte mig på bænken som træner for første gang. Vi har slået alle rekorder, og der er stadig en kamp tilbage. Holdet er sprællevende på trods af en del byture på det sidste, fortæller Conte.