Juventus halede ikke ind på Inter

Sami Khedira (6) havde en stor mulighed for at få brudt dødvandet, da Juventus besøgte Inter, men kampen sluttede 0-0. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De regerende italienske mestre fra Juventus halede ikke ind på Inter i søndagens kamp, der sluttede, som den begyndte.

0-0 lyder måske kedeligt, men det var kampen mellem Inter og Juventus ikke. Kampen var intens, og begge hold havde chancer til at få brudt dødvandet, men bolden ville ikke ind.

Inter var generelt bedst i første halvleg, mens gæsterne fra Torino var bedst i anden halvleg. Den største chance tilfaldt Juventus' Sami Khedira midtvejs i anden halvleg, men den tyske landsholdsspillers forsøg ramte ydersiden af stolpen.

Juventus har fået en dårlig start på sæsonen, og de italienske mestre har kun vundet to ud af de nu otte første kampe i sæsonen. Det betyder indtil videre en tilværelse i den nederste halvdel af Serie A.

Inter har derimod fået en fin start på sæsonen. Holdet ligger nummer to med 17 point, men var det lykkedes at vinde over Juventus, kunne Inter være gået helt til tops i rækken, da det nuværende førerhold, Fiorentina, tidligere søndag tabte til Napoli.