Jubelår for dansk golf

Efter et par år med afdæmpet dansk succes endte 2007 i så stor jubel for dansk golf, at man nu stort set er på omgangshøjde med mirakelåret i 2002. Men Thomas Bjørn har virket træt og var årets skuffelse.

Søren Hansen sluttede året som klart bedste dansker på Europa Touren. Her ses han i aktion under World Matchplay Championship på Wentworth i England, hvor han endte på femtepladsen. I øvrigt samme placering som Anders Hansen opnåede. Foto: Glyn Kirk Fold sammen
Læs mere

Enhver, der har forsøgt med en driver, ved, at golf er marginalernes spil.

Millimeter afgør, om man med næsegrus beundring for sig selv kan følge den lille hvide bold rejse snorlige ud i horisonten. Eller om man i stedet står tilbage på teestedet og undertrykker den forbudte trang til at tyre kanonen så tilstrækkeligt hård i jorden, at selv regnormene i nærheden bliver »airborn«.

Jo, golf er flygtigt, hvad året 2007 da også er et slående eksempel på.

Fra årets start kunne man med nogen ret tale om dansk krise, mens vores svenske broderfolk førte sig frem i de professionelle rækker med meritterende sejre. Men siden har de rødhvide køllesvingere forvandlet året til noget nær version 2.0 af superåret 2002.

»Synes du ikke, at det er på sin plads at sige, at dansk golf har haft et superår?« spørger golfeksperten Leif Nyholm retorisk.

»Vi har vel stort set aldrig haft så god en sæson, hvis man lige ser bort fra et enkelt år,« fortsætter Nyholm, der i flere omgange har trænet Thomas Bjørn og jævnligt taler med golfspillernes fortrop, de professionelle.

Den positive spiral
Det er da også her, at de største overskrifter har rod.

Særligt Anders Hansen skiller sig ud, selv om han ikke just fik den start på sæsonen, han havde håbet på. Det friske medlemskab af den amerikanske PGA Tour blev nemlig ikke vekslet til flere af krævede topplaceringer for at forblive blandt Tiger Woods og hans åndsfæller. Og samtidig gamblede Hansen med sin plads på Europa Touren.

Sidst i maj trampede Anders Hansen dog bekymringerne ned for alvor, da han for anden gang i karrieren vandt den næststørste turnering på Europa Touren, BMW Championship.

Sidst skete det i 2002, og akkurat som dengang fandt Søren Hansen kort efter også vindersporet igen med sin fornemme sejr Mercedes-Benz Championship som punktum for en række topplaceringer. Dermed sluttede de begge året i top-50 på verdensranglisten med alt, hvad dertil hører: Adgang til en masse lukrative turneringer, ikke mindst den næste major, US Masters i april.

Sidst men ikke mindst sørgede Mads Vibe-Hastrup for et par sikre år i den europæiske golfs superliga med sin karrieres første sejr, gevinsten i Open de Madrid.

Og så har vi end ikke nævnt den række af andenpladser, som er fulgt med, hvor særligt Søren Kjeldsens placering som nummer to i Volvo Masters bør få opmærksomhed.

Iben Tinning tæt på
På kvindesiden tog Iben Tinning også revanche for et lidt blandet dansk år på Ladies European Tour med en andenplads i sæsonens sidste turnering i Dubai.

»Det er svært ikke at holde armene højt over hovedet på dansk golfs vegne. Det har været et fantastisk år og viser meget godt, hvordan det hurtigt kan gå op og ned i golf. At succesen lige kommer i år er vel på grund af nogle af de samme faktorer som sidst, vi havde sådan et gyldent år. Vi har nogle rigtig gode spillere, og hvis vi tager Anders og Søren, så var det vel et spørgsmål om tid, før de fik deres anden sejr, og Mads havde efterhånden været tæt på et par gange. Vi ved jo også, hvordan spillerne inspirerer hinanden og bruger hinanden til at sætte sig op og præstere. Så jeg ved ikke hvor overraskende, det egentlig er, når vi ved, hvad vores spillere kan levere,« siger den tidligere professionelle golfspiller Steen Tinning.

Så kunne vi jo egentlig stoppe her. Men det ville være at fortælle blot den halve historie. Med i årets succeshistorie tæller nemlig også i høj grad amatørerne, som leverede et historisk år.

Særligt de danske juniorherrer luftede talenterne, da Patrick Winther, Lucas Bjerregaard, Nicklaez Rasmussen, Nicolai Aagaard, Kasper Sørensen og Daniel Løkke vandt EM for drenge. Og som det ikke var nok tog de sig også af NM og en stor turnering i Sotogrande foruden en stribe opsigtsvækkende resultater på det individuelle plan.

»Det er indlysende, at med et juniorhold, som har vundet alt, hvad der er værd at vinde i Europa, med et pigehold, der sluttede på tredjepladsen ved EM og et herrehold, der sluttede som nummer seks, så er der grund til stor optimisme. Vi bliver jo tit beskyldt for at ikke at være lige så dygtige som svenskerne: Men sandheden er jo, at hvis man laver statistik og ser på hvor mange svenskere, der er i forhold til danskere, så er vi jo foran dem. Det er lysende klart, at vores næste generation, de er bare rigtig gode,« siger en meget tilfreds formand for Dansk Golf Union, Søren Clemmensen.

Både Steen Tinning og Leif Nyholm mener en del af forklaringen ligger i, at DGU efterhånden har ramt det helt rette setup med trænere og mentalcoaches. og det er det lange seje træk, der nu bliver betalt tilbage. Selvfølgelig krydret med en gruppe spillere med usædvanligt talent.

X-faktoren
Samme opskrift opremser også Clemmensen, men han peger også på en uforklarlig x-faktor, som i år pludselig har været til stede.

»Jeg tror ikke, at man kan give anden forklaring, at der lige nu på samme tid er nogen, hvor det hele går op i en højere enhed - mellem spillerne internt og med trænerne. Det er ikke kun talentet, det er også den stemning og ånd, der er til stede. Den tror jeg ikke sådan kan forklares. Engang imellem opstår der bare noget, hvor det hele passer, også kemien, selvom der selvfølgelig også er konkurrence på et hold, det skal man ikke glemme. Så jo, vi kniber os bestemt i armen. Vi forsøger selvfølgelig til stadighed at skabe en sådan kultur, men den lader sig ikke altid påtvinge.«

I parantes skal det da også bemærkes, at sidst danske juniorer stod i en EM-finale ligger 20 år tilbage, og blandt dem var en gut ved navn Thomas Bjørn.

»Vi kommer med garanti til at høre mere til nogle af de her drenge. Der er flere, som er helt på niveau med Thomas dengang,« som Leif Nyholm siger.

Bjørn skuffede
Nu vi er ved Thomas Bjørn, så må Danmarks største golfnavn gennem tiderne til gengæld sande, at 2007 ikke lige var hans sæson.

Steen Tinning noterer sig, at Bjørn har virket en smule mæt, og samtidig har han skaffet sig en hel del arbejde på halsen ved at blive formand for spillernes såkaldte Tournament Comittée.

Samtidig slår han dog fast, at han på ingen måde dømmer den nifoldige Europa Tour-vinder ude.

»Jeg synes, at Thomas har virket noget mæt. Og på et tidspunkt, hvor han måske har behov for at fokusere ekstra på sig selv, er han blevet formand for Tournament Comittée. Det ville jeg nok have ventet lidt med. Nu kommer alle spillerne jo hen til ham med store og små problemer, og det kan virke forstyrrende. Men når det er sagt, så er det også normalt at have sådan nogle mellemsæsoner engang imellem. Det kender jeg fra mig selv, og vi ved jo alle, hvad Thomas kan præstere på en golfbane. Når det kører for ham er han meget langt fremme i verdenseliten. Han skal nok rejse sig igen,« siger Tinning.

Bjørnen kommer tilbage
Leif Nyholm afviser også, at Thomas Bjørn har leveret sit sidste sejr.

»Thomas har da ikke haft den bedste sæson, og det er måske rigtigt, at han nu får mere om ørene. Men sagen med Thomas er jo, at han alligevel ikke kan lade være med at blande sig i alt, der foregår på Touren. Så jeg tror ikke, det får nogen betydning. Det nager ham også mere end de fleste, at han har haft en skidt sæson, så jeg mener hverken, han er mæt eller færdig,« siger Nyholm og fortsætter.

»Men selvfølgelig skal Thomas lige løfte spillet igen, og så håber jeg, at vi får lidt bedre resultater for spillerne på Challenge Touren, hvis vi skal kigge fremad.«

Før vi gør det, kan vi dog roligt dvæle ved 2007. Det er en ubetinget succes, og i golf skal man trods alt glæde sig over det, man nu engang har præsteret.

Der er immervæk nogle gange usigeligt kort fra succes til fiasko. Spørg bare amatøren med driveren.