Jonas Høgh mistede førstepladsen

Jonas Høgh-Christensen i den danske Finn-jolle kæntrede og kom ind på 10.-pladsen VM i Cascais i Portugal. Han faldt tilbage fra førstepladsen til 6.-pladsen.

Den danske Finn-jollesejler, Jonas Høgh-Christensen, mistede lørdag førstepladsen ved VM i Cascais i Portugal. En drilsk vind fik hans båd til at kæntre, og mens han baksede med at få den vendt og tømt for vand, røg han 100 meter bagefter det samlede felt.

Da først den danske verdensetter fik gang i båden igen, sejlede han flot tilbage og sluttede på en 10.-plads. I lørdagens anden sejlads blev han nummer seks.

Resultatet betyder, at Jonas Høgh Christensen dumpede ned på en samlet 6.-plads. Der resterer seks sejladser.

/ritzau/