Jimmy Nielsen slår kløerne i FCV-angriber

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den tidligere AaB-målmand Jimmy Nielsen, der i dag er træner i den amerikanske klub Oklahoma City Energy FC, har lokket FC Vestsjællands angriber Danni König til at tage turen over Atlanten.

König er i løbet af de seneste to sæsoner gledet længere og længere væk fra FC Vestsjællands startopstilling, og nu har den 27-årige spiller altså valgt at søge nye amerikanske græsgange for at finde fodboldlykken.

»Jimmy Nielsen mener, at Danni har hurtigheden, fysikken og målnæsen til at blive en profil i amerikansk fodbold,« udtaler Danni Königs personlige rådgiver, Mads Frost, til DR.

König kom til FC Vestsjælland fra Brønshøj i 2011.

Han og Oklahoma-klubben har skrevet under på en etårig kontrakt, der træder i kraft ved årsskiftet.