Jes Høeg ramt af blodprop

Den blot 40 år gamle ex-landsholdsspiller indlagt med blodprop i hjernen.

Den tidligere landsholdsspiller i fodbold 40-årige Jes Høgh blev natten til lørdag ramt af en blodprop i hjernen, det skriver Ekstra Bladet mandag.

Sygdommen ramte pludseligt og uden varsel. Jes Høgh befandt sig på et hotelværelse i København. Han blev akut indlagt og fik inden for tre timer den blodpropopløsende medicin trombolyse.

Jes Høgh stoppede karrieren som fodboldspiller i 2001 på grund af en ankelskade. På det seneste har han været kommentator for Canal Plus.

Kilde: Ekstra Bladet