"Jeg blev smidt ud som et dyr"

EKSKLUSIVT Michael Rasmussen siger til Berlingske Tidende, at han vil tage kontakt til en advokat, før han tager næste skridt i sagen. VIDEO: Rabobanks sportsdirektør om hvorfor holdet kørte videreVIDEO: Brian Holm om krisen i Tour de France

Michael Rasmussen fastholder i et eksklusivt interview med Berlingske.dk, at han var i Mexico forud for Tour de France. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

»Det er Michael,« lyder det, da opkaldet overraskende nok bliver besvaret.

Den er god nok. I den anden ende, et sted i det sydlige Europa, på grænsen mellem Frankrig og Spanien, er det Michael Rasmussen, der taler.

»Det er helt forrykt. Jeg har altså lige vundet Tour de France,« siger Rasmussen til Berlingske Tidende med en stemme, hvor sindsbevægelsen er mærkbar og nærværende. Men det er samtidig en stemme, der tydeligvis har sit hyr med overhovedet at begribe det absurd uvirkelige skær, de forudgående 24 timer har udspillet sig i.

Det ene øjeblik efter en triumferende manifestation af styrke og taktisk koldblodighed på opkørslen til Col dAubisque. Fejret som etapevinder for anden gang i Tour de France 2007. Det næste øjeblik i en slags frit eksistentielt fald. Kaotisk og ruinerende. Muligvis både menneskeligt og økonomisk.

»Jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal sige, før jeg har talt tingene igennem med en advokat,« siger Michael Rasmussen.

Så fortæller han om hændelsesforløbet på Hotel Mercure i udkanten af Pau: »Vi er næsten lige kommet tilbage til hotellet efter etapen og har stadig ikke fået aftensmad, da Theo de Rooij (sportsdirektør, red.) trækker mig til side. Han ligner en mand på randen af et sammenbrud, da han beder mig om at gå op på værelset og pakke mine ting. Da jeg er i gang med at pakke kufferten, går døren op og han nærmest skriger ind i hovedet på mig, at jeg ikke har gjort det hurtigt nok,« siger Rasmussen.

»Tilsyneladende er hverken ryttere eller holdets sportsdirektører Erik Breukink og Erik Dekker orienterede om de Rooijs beslutning. Han har taget den selv. »Michael har brudt holdets interne regler,« forklarer de Rooij de andre ryttere. Michael Boogerd spørger ham, hvad det er for nogle regler, som er blevet brudt i en grad, så jeg er blevet bedt om at forlade holdet. Der er en virkelig dårlig stemning i lokalet på det tidspunkt,« husker Rasmussen, som på det tidspunkt selv var både oprevet og vred.

Det er mindre end et døgn siden, den 33-årige danske stjernerytter tronede på sin kulsorte Colnago-kulfibercykel iført den gule førertrøje i årets Tour de France efter at have sat sin værste rival Alberto Contador til vægs. Og nu, ved middagstid torsdag, sidder Michael Rasmussen krøllet sammen i en bil. Sendt ud af Tour de France i vanære. I en tilstand, der vel bedst kan beskrives som landflygtighed og på udkig efter eget værd.

Klokken havde passeret 22, da Michael Rasmussen var klar til afgang. Sportsdirektør Erik Dekker blev udset som manden, der i en civil bil skulle køre Rasmussen i ly for natten på et andet hotel i området. Sammen forlod de Hotel Mercure inden det første mediestormløb kort tid efter indfandt sig.

»Jeg bliver smidt ud af hotellet som et dyr,« konstaterer den spinkle dansker, der stadig mener sig uretfærdigt behandlet.

»Jeg er allerede blevet straffet med en bøde på 10.000 euro fra holdet for ikke at have opfyldt min informationspligt om opholdssted. Jeg forstår ikke, hvorfor man så vil straffe mig yderligere og så på den måde.«

Hvad det helt konkret var ...der fik Theo de Rooij og Rabobank til først at suspendere Rasmussen og siden udstede en fyreseddel, er endnu ikke afklaret.

Men det har skadet danskerens troværdighed, at den italienske sportskommentator Davide Cassani hævder at have set Michael Rasmussen på træningstur i Dolomitterne i det tidsrum, han efter eget udsagn befandt sig så langt væk som Mexico.

Hvis det er tilfældet, at Rasmussen har opholdt sig i Italien, har han en dårlig sag. I så fald er der ikke bare tale om administrativt koks i posten, men decideret misinformation om det konkrete opholdssted. Ifølge skeptikerne med det formål at omgå en dopingkontrol udenfor konkurrence.

Har du trænet i Italien i den periode, hvor du angiveligt opholdt dig i Mexico?

»Jeg vil fastholde, at jeg har været i Mexico. Det er, hvad jeg har fortalt holdet. Og så vil jeg da også lige slå fast, at jeg har 15 negative dopingprøver liggende fra årets Tour de France.«

Hvorfor skulle Cassani finde på en historie om, at han har set netop dig. Du er jo ret genkendelig, især for en mand som ham?

»Det ved jeg heller ikke,« siger Rasmussen.

Hvad med din kone og søn, er de hos dig nu?

»Nej, jeg forventer at de kommer om et par dage.«

Er du alene?

»Nej, der er en...person hos mig lige nu.«

Hvordan har du det?

»Det hele er meget uoverskueligt. Det er jo ikke til at vide, hvad fremtiden bringer,« siger Rasmussen med et næppe hørligt suk inden han tager afsked.

Den for kort tid siden så feterede cykelrytter er i mere end en forstand på vej væk fra alting.

Hvorhen ved han knap nok selv. Hjem er det ikke, for som han selv påpeger, er domicilet ved Garda-søen formentlig allerede i en belejringstilstand. Men væk skal han. Væk fra den franske by Pau og det løb, han siden drengeårene har drømt om at gøre til sit. Væk fra fotografernes blitzende inferno og journalisternes grådige mikrofoner. Måske endda væk fra den manglende sammenhæng i de forklaringer, som endte med at sende alle tiders danske bjergbetvinger ud af årets Tour de France.

Smidt ud som et dyr, hvis han selv skal sige det.