Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Barcelona. Efter syv et halvt år er det tid til at sige farvel for Javier Mascherano i FC Barcelona.
Den spanske fodboldklub meddeler på sin hjemmeside, at den 33-årige argentiner forlader klubben, der i sommeren 2010 hentede ham i engelske Liverpool.
Publikum på Camp Nou kan torsdag aften sige farvel til Javier Mascherano, når FC Barcelona tager imod Espanyol i den spanske pokalturnering, Copa del Rey, meddeler FC Barcelona.
Javier Mascherano var tidligere en fast del af Barcelonas startopstilling. Men i denne sæson har den hårdføre spiller kun fået sporadisk spilletid.
Spanske medier spekulerer i, at han kan være på vej til kinesisk fodbold.
Argentineren, der både kan bruges i forsvaret og på den defensive midtbane, har vundet et hav af titler i sin tid i Spanien.
Den tidligere Liverpool- og West Ham-spiller har blandt andet været med til at vinde fire spanske mesterskaber og to Champions League-titler med Barcelona.
Javier Mascherano har 141 gange repræsenteret det argentinske landshold.
For fire år siden var han med til at vinde sølv ved VM i Brasilien.
Både i 2004 og 2008 var Javier Mascherano med til at vinde OL-guld for Argentina.
/ritzau/